Mennesket og magt, er meget lig hinanden, en presserende kræft, der trækker i den anden
Man indser dog hurtigt, at magt er lig enden, fordi man med magt, kun skaber fjenden
Emil Probst
Emil er født på Falster hvor
Han på 21. år sine folder slår
Mens han bruger poesien vel
Til at udtrykke sit inderste selv
Han skriver om livet
Der er og var
Om livet som det er blevet
Gennem VERA
Emil Probst
Lidt om Emil:
Emil er meget sig selv. Han er stærk fortaler for uforbeholden ros, og så kan han danse Rasputin kosakdansen. Han går op i at være en del af, og bidrage til kulturen, han er engageret og musikalsk. Emils livret er buffet, men han drikker ikke alkohol.
Hvornår begyndte du at skrive?
Jeg har altid fundet sproget vældig interessant. Da jeg så nåede en vis alder, hvor min tankevirksomhed var i stand til også at forstå og bearbejde de informationer jeg fik, begyndte jeg at notere mig alle de gloser, jeg ikke selv kendte. Herefter fandt jeg betydningen af dem, noterede dem i en note, indstuderede disse og kunne således ekspandere mit ordforråd.
Det var startskuddet til min interesse for ord og sproget som helhed, og som sidenhen har ligget til grund for den tilsvarende lyst til, at udtrykke mig med selvsamme gloser.
Jeg begyndte at skrive for halvandet år siden, da jeg følte tiden var til det, og ordene var tilpas parate til, at blive genfødte i mine digte. Jeg har vidst næsten lige så længe som jeg har noteret ord, at sproget er den altoverskyggende katalysator i forhold til kommunikation. Sproget er så kompleks en størrelse, at det skal håndteres med respekt. Sproget er magtfuldt, og er både indbildende, overbevisende, informativt og oplysende, og hvis du bemestrer sproget, og har pennen i hånden, har du magten til at skabe.
Hvad inspirerer dig?
Jeg er stærkt inspireret af Piet Heins GRUK. Hans skrivestil, meningsfulde rim, små implicitte stikpiller og tilgang til det danske sprog, bør være allemandseje.
Hvad skriver du om?
Mine VERA digte består af to dimensioner: en semantisk, som giver digtet mening, gør digtet sandt og lader digtet være ‘universelt, på en individuel skala’. Semantikken står på det poetiske fundament, som bæres frem af enderim og et vendepunkt. Når jeg digter, rimer jeg ikke bare for at rime, men fordi det giver mening – ligesom jeg forsøger at kredse om ordene, og derved opnå en synergi-effekt.
Ydermere er VERA afledt af latin, hvor det betyder sandhed; min sandhed, sandheden som jeg ser den, og som kommer til udtryk i digtene.
Vemodets Evige Raseri Anfald – VERA – er en god måde at opsummere på, hvordan livet altid har to mulige udfald, to poler eller teser, som skal forenes til en syntese, for derigennem at opnå absolut indsigt, og blive det komplette menneske
Jeg skriver gerne om implicitte fordringer, der skal få mennesket til at tænke over dets tilgange og handlinger. Jeg tager gerne udgangspunkt i mennesket, dets følelsescenter, tankevirksomhed og position i universet, og formulerer derudfra digte, jeg synes dels er poetiske, og dels giver mening. Det er mine to forudsætninger.
Hvad er din bedste oplevelse med digtningen?
Da jeg i maj måned i år, fik udgivet en håndfuld digte i forfatterforeningen StORDstrømmens 10-års jubilæums-antologi, samt da jeg i Folketidende, i anledningen af mit praktikforløb, fik trykt en hel side, udelukkende bestående af et dusin+et tilfredstillende VERA-digte.
Har du nogle gode råd til andre der skriver?
Poesi og digtning er meget arbitrært. Der findes intet facit, kun ord. Og ordene er dine, så grib dem, formuler noget du synes er fedt, krøl det sammen og spis papiret. Prøv igen. Bliv ved. Sproget er mange ting, men først og fremmest er det til for at blive brugt. Så skriv noget, og del det med nogle du holder af, eller som holder af digtningens kunst. Du kan ikke gøre noget forkert, du kan kun fortryde, at du aldrig turde.