Kategorier
Aarhus

Kristine Baagland

// SPOKEN WORD ARTIST// 23 ÅR // AARHUS

Af Josefine Kirstine

Simon Siger

Vi leger “Simon siger”.

Simon siger rejs dig 

Simon siger sæt dig ned igen  

Simon siger smil. 

rejs dig op fra stolen 

du skal fucking ikke rejse dig, hvis Simon ikke har sagt at du skal rejse dig

Simon siger sæt dig ned igen. 

Vi leger noget der minder lidt om kongens efterfølger – og jeg er kongen, jeg er Simon, jeg bestemmer

jeg bestemmer over dig 

Simon siger rør ved mig 

Simon siger at du jo godt kan lide det

så du kan godt lide det 

for Simon han bestemmer 

for Simon han har ret

Simon han har magt

det har Simon selv sagt 

og Simon han bestemmer 

Simon siger smil. 

Simon siger at du er så køn når du smiler

og beder dig om at smile noget mere 

så du smiler noget mere

og Simon siger stop

siger shhh

Simon siger sig det ikk’ til nogen

for Simon vil selv fortælle om de saftige detaljer 

og Simon siger at hvis du åbner munden lidt for meget

så vil Simon sige at du lyver 

at du overdriver 

Simon siger at du ikke snakker sandt. 

Og Simon siger at jo bare var en leg 

Men Simon siger også at vi aldrig nogensinde har leget Simon siger

Simon siger at jeg altid ku’ ha’ sagt fra

“Men Simon det har jeg!.”

Simon siger stop

siger shhh

Simon siger at det er din egen skyld 

så det er din egen skyld

for den eneste regel der er i Simon siger, er at du fucking skal gøre hvad Simon siger

For Simon han bestemmer

Om Kristine

Hvem jeg er? Jamen jeg er en skæv eksistens. Jeg plejer sige jeg er professionel psykisk syg. Det ved jeg ikke om man kan være. Men hvis jeg ikke kan være andet, så kan jeg da være det.

Sådan sagde Kristine Baagland, 23 år, da jeg over en kop kaffe spurgte hende hvordan hun ville beskrive sig selv. Kristine bor i Aarhus og lever igennem kunst. Jeg mødte hende første gang til vores første åbne scene i Aarhus, og siden da har hun været en trofast tilhænger af unge danske digtere.

“I min poesi leger jeg meget med performance. Jeg har en teaterbaggrund der gør at jeg godt tør komme ud over scenekanten. Det bliver lidt en act for mig. Altså der er mig før scenen, på scenen, og lille mig efter scenen. Jeg er ellers meget bevidst om ikke st fylde for meget, men når jeg så træder op på scenen, så må jeg gerne. Min største frygt er at være opmærksomhed krævende, men lige på scenen må jeg gerne.”

“Jeg skriver primært omkring når livet er svært. Simon siger, kom til live ved nogle frustrationer. Jeg synes det er sjovt at lege med den her børneleg. Det er absurdt og lidt frastødende ved at tage fat i noget børnet på den måde. “ Se mere til Kristine på hendes Instagram @kristinebaagland eller se hende live til vores næste åben scene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *