Kategorier
Aarhus

Lara Søndergaard

LARA SØNDERGAARD

FORFATTER // 20 ÅR // AARHUS

Af Josefine Kirstine

Jeg er en lært kvinde
Jeg køber et stykke tøj og håber på

at det passer mig lidt bedre om et år, når jeg har tabt mig
Det har min mor lært mig
For jeg er kvinde
Jeg skal hade min krop,
selvom den egentligt aldrig har været et problem for mig,
før folk sagde, den var det
Det har samfundet lært mig
For jeg er kvinde
Jeg skal pakke mig selv ind i vat og spille dum.
Jeg må ikke sige Fight Club er min yndlingsfilm
Det har en mand jeg datede lært mig
For jeg er kvinde
Og forstår derfor tydeligvis ikke gennembrusende mande-aggression
jeg forstår ikke det, at have lyst til at tæske løs på hinanden
for at få to sekunders fred i sine tanker
For jeg er kvinde

Jeg må ikke være min egen person
men mand må godt blive provokeret,
når jeg siger, at jeg aldrig har set Star Wars
Så han kan romantisere ideen om
at lære mig noget om livet,
ved at vise mig 17-23 film om rumkrig
(jeg har oprigtigt ikke set Star Wars
og ved ikke engang hvor mange film der)
Men jeg ved han gennem alle film
vil tage mig på låret og forsøge sig i
at få mig til at lytte til filmen, fremfor at se den
Yes sir, for jeg er jo en lært kvinde.

Hvem er Lara Søndergaard?

Lara Søndergaard beskriver sig selv som provinspige i storbyen. Til dagligt er hun pædagogmedhjælper, når hun altså ikke forsøger at sælge sin digtsamling “Krop før menneske.”

Jeg ringer Lara op på facetime, og starter med mit standardspørgsmål:

Hvem er Lara Søndergaard?
Det ved jeg faktisk ikke,” er svaret. “Jeg er jo mange ting. Men som digter er jeg en kombination af humoristisk og seriøs. Jeg kritiserer, men  med brug af humor, ironi og overdrivelser. Jeg har erfaret at man kan bruge humoren til at gøre tabubelagte emner nemmere at snakke om.”

Hvad skriver du så om?

Er mit næste spørgsmål. Lara tøver.
“Altså, jeg kalder det de 3 kér: køn, kvinde og krop. Det er det jeg skriver mest om. Men det hænger jo sammen med meget andet. For eksempel emner som datingliv eller mental helbred.”

Lara fortæller, at hun altid har været optaget af at skrive om det, der nu foregik i hendes liv. 

“Min digtsamling er en kritik af det jeg ville ønske havde været anderledes i løbet af mine 20 år. Ligefra sexualundervisning, til overvægt og sexualisering. Det er en fortælling om mit liv. Jeg var meget alene som barn. Folk så ikke ud som mig, heller ikke i medierne. Jeg kunne ikke spejle mig i nogen, så det var virkeligt ensomt. Det er derfor jeg snakker højt om det nu.”

Jeg var meget alene som barn. Folk så ikke ud som mig, heller ikke i medierne. Jeg kunne ikke spejle mig i nogen, så det var virkeligt ensomt. Det er derfor jeg snakker højt om det nu.”

Lara forklarer, at hendes barndom hænger meget sammen med, hvorfor hun nu er digter. 

“Jeg har altid haft meget på hjertet, men har ikke turde snakke højt. Jeg er genert af natur, så poesi er mit outlet, det er blevet min stemme.

Krop før menneske

Lara har selv udgivet, og det var et bevidst valg lige fra starten af.

Jeg kontaktede ikke nogen forlag, før jeg udgav. Jeg ville gerne have kontrollen, og kunne stå inde for den hundrede procent. De fejl, der måtte være, er mine egne. “Ligesom fortællingen.

Jeg spørger Lara, hvordan det føles at udleverer så meget af sit privatliv.

Det har været hårdt men spændende. Man putter virkeligt sig selv på et sølvfad. Det er grænseoverskridende for mig at sige “se mig hør mig,” men grænseoverskridende på en rigtig fed måde.

Det er jo op til læseren om det er et digter-jeg, men jeg tror ikke jeg har tænkt så meget over at de læser om mig, fordi jeg tror at når folk læser mine digte, læser de sig selv ind i det i stedet.”

Lara har primært promoveret sin bog på de sociale medier. Især på TikTok følger over tusindvis af mennesker med, når hun poster detaljerne om livet som kvinde.

Grunden til at folk følger med på eksempelvis min TikTok, er samme grund til de køber min bog. De relaterer til sårbarheden. Det er det, de skriver til mig, at de spejler sig i mig. 

Jeg har jo dedikeret bogen til lille Lara, fordi hun ikke turde snakke højt, og følte sig meget alene. Så jeg håber folk læser mine digte, og ikke føler sig alene mere

Måske starter de så en dialog op som de ikke før har turde. Både med venner, men også tværs af generationer. Og det er heldigvis også den respons jeg får

Foredrag og podcast

Ud over de sociale medier og åbne scener, er Lara også igang med at få sit budskab ud gennem foredrag og podcast. 

Hun har fornylig været med i podcasten “No. 17″, som kan findes på Spotify, hvor hun deltager i afsnit 5, for at snakke om ligestilling.

Ligestilling ligger mit hjerte rigtigt nært. Det er en sag jeg virkeligt kæmper. Især på datingmarkedet. Der oplever jeg selv en ulækker tone, og uretfærdig sexualisering af kvinden. Jeg håber at kunne gøre bare en lille forskel. Min primære målgruppe er de unge teenager. Der hvor sexualitet er en helt ny ting, og hvor man virkeligt skal lærer sine grænser at kende. Jeg kender desværre selv konsekvensen af hvis man ikke får lært det.”

Se meget mere til Lara Søndergaard på hendes instagram og TikTok, der begge hedder @digterlara, eller mød hende nede i UngK til åben scene hver første onsdag i måneden.

Bogen “krop før menneske” kan også købes gennem hendes instgram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *