Kategorier
Værksteder

Værksted: At gå imod strømmen

”At gå imod strømmen” er et værksted der handler om at gå imod litterære strømninger

Poesien står aldrig stille – Litteraturhistorien er fuld af ideologier, poetikker og skel. Nye digteriske veje kan opstå fra den ene dag til den anden, og ryste hele ideen om skrivekunst. I dette værksted vil vi undersøge forskellige strømninger, og udfordre ideen om at der findes en ”rigtig” måde at skrive på.

Først spoler vi tiden tilbage til 1800-tallet, hvor periodens sorte får Steen Steensen Blichers noveller stak ud fra Biedermeierens romantiske toner. Vi vil undersøge hvilke træk Blicher bruger, hvordan han adskiller sig fra sin samtid og hvilke tanker der stod bag hans poetiske valg. Til sidst vil vi lave en skriveøvelse, hvor vi tager fat i vores samtid. Hvilke strømninger har vi i dag, og hvordan kan vi udfordre dem når de gror sig fast.

Efter pausen spoler vi tiden frem til 1980erne med udgangspunkt i Poul Borums generations-teori, som han fremviste i programmet ”Bazar”. I denne episode stillede man 70ernes poeter op imod 80ernes poeter, snakkede om generationernes forskelle og skændtes om den ”rigtige poesi”. Vi vil dykke ned i 70ernes bekendelseslitteratur og 80ernes ”No-future” poesi, tage fat i forskellene og udfordre tankerne. Hertil vil vi lave endnu en øvelse, der opsummerer de mange holdninger til det ”gode” digt – Tidsskriftet Hvedekorn har lavet 16 gode råd til god poesi… lad os udfordre det lidt 😉

Vi vil i værkstedet arbejde med ”Hosekræmmeren” af Steen Steensen Blicher, ”Tryghedsnarkomaner” af Vita Andersen og ”Væbnet med Vinger” af Michael Strunge.

Varighed: 1,5-2 timer (eller efter aftale)

Niveau: Alt fra udskoling til plejehjem

Underviser: Silas Stochholm

Pris: 3000kr (eller efter aftale)

Book os på mail Info@ungedigtere.dk

Kategorier
Værksteder

Værksted: Sprogets Fantasi

Værkstedet Sprogets Fantasi er en introduktion til poesien kringlede sprog. Vi inviterer til en sproglig leg gennem skabelse af fremmedgørelse og neologismer. Den russiske litterærteoretiker Viktor Schlovsky sagde det tydeligt, hvis vi ikke udfordrer det vante, så uddør sproget, derfor er sproglig fremmedgørelse digterens hovedopgave. Igennem to interaktive skriveøvelser vil vi invitere ordene ind i fantasien, vende og dreje bogstaver og meninger, skabe helt nye ord og på den måde også få en større indsigt i hvordan digte bliver skabt. Skabe en større forståelse for poesiens forvirrende verden. I værkstedet vil vi arbejde med tekster af Per Højholt, Dan Turell, Dansevisen og Bjørn Rasmussen.

Varighed: 1,5-2 timer (eller efter aftale)

Niveau: Alt fra udskoling til plejehjem

Underviser: Silas Stochholm

Pris: 3000kr (eller efter aftale)

Book os på mail Info@ungedigtere.dk

Kategorier
Værksteder

Værksted: Håb og Protest

Håb og Protest er et værksted der undersøger hvad poetens opgave er.

Verdenen kan være hård, og mennesket kan have svært ved at se et lys i krig og samfundets ulighed. Igennem et litteraturhistorisk dyk tager vi fat i George Brandes’ opsang til litteraturen ved sine forelæsninger, der startede det moderne gennembrud. “En levende litteratur kendes på, at den sætter Problemer under Debat.” sagde Brandes, som protest mod romantikkens drømmende idyl. Vi vil sætte fokus på datidens og samtidens problemer og skrive om vores egen kernesag igennem 2 skriveøvelser, der først er protestens stemme og så håbets stemme. Vi tager tematikken ind i vores samtid, undersøger hvad nutidens store poeter tænker om Brandes’ tanker, og filosofere over hvad vi som poeter kan gøre for at finde lyset i mørket.

Dette værksted vil tage fat i tekster fra George Brandes, Holger Drachmann, Hermann Bang, Theis Ørntoft og Caspar Eric.

Varighed: 1,5-2 timer (eller efter aftale)

Niveau: Alt fra udskoling til plejehjem

Underviser: Silas Stochholm

Pris: 3000kr (eller efter aftale)

Book os på mail Info@ungedigtere.dk

Kategorier
Værksteder

Pop-up Poesi

UDD præsenterer: Pop-up Poesi, et værksted der sætter gang i skriveglæden
Et Skriveværksted FOR ALLE der kan afholdes hvor end det skal være! Både ved skoler, firmaer, gadehjørner, cafeer, ryste-sammen workshops og på hovedkontorer – alle steder hvor poesien har brug for et pust, kommer vi og sætter op med borde og stole!

Konceptet har et simpelt set-up, vi starter med et inspirations pitch relevant for dagen, skriver derefter i 10minutter. Efter de 10 minutter ringer en klokke og hver deltager læser højt. Her skal de ikke præsentere teksten, de skal lade teksten tale for sig selv, og opleve hvordan ordene inspirerer og skaber refleksion i andre mennesker.

Formen sparker til deltagernes skaberevne, og de filosoferinger værkstedet skaber er genial til at få startet skriveglæden op, hvis en skriveblokade har sat skriveriet i stå. Selv hvis man er nybegynder vil man mærke spændingen i, hvor mange forskellige værker der kan komme ud af samme inspirations emner. Konceptet er en indblik ind i andres fantasi og tankespor.

Vi hos Unge Danske Digtere vil gøre poesien til allemands-eje, så nup en stol og skriv med! Vi er klar til at skrive med alle og enhver, vores yndlings ansigter er nye ansigter 🙂

Pop-up Poesi er en invitation til at åbne op for hjerne og hjerte, og mærke skriveriet i spændende og trygge rammer.

Varighed: 1,5-2timer

Niveau: Alle og enhver!

Underviser: Silas Stochholm

Pris: 3000kr (eller efter aftale)

Book os på mail Info@ungedigtere.dk

Kategorier
Værksteder

Værksted: Børnebogens Dybde

I værkstedet “Børnebogens Dybde” tager vi fat i fantasiens evne til belyse livets hårdheder. Et eventyr bringer os gennem mørke, vold og mobning, men i en børne-højde, der kan bringe mennesker sikkert hen til moralen – for bare rolig, det er bare dukker. I værkstedet tager vi specielt fat i H.C Andersens historier og fortælletekniker, med et litteraturhistorisk dyk ned i hans person. Vi ser på hvordan en rendestensunge blev en af vores største forfattere og de mange kampe han måtte igennem for at komme derhen. Hans oplevelser var god for hans forfatterskab, men havde varige men på mennesket.

I værkstedet vil vi arbejde med tekster fra H.C. Andersen og Astrid Lindgren

Varighed: 1,5-2 timer (eller efter aftale)

Niveau: Alt fra udskoling til plejehjem

Underviser: Silas Stochholm

Pris: 3000kr (eller efter aftale)

Book os på mail Info@ungedigtere.dk

Kategorier
Værksteder

Værksted: Den fjerde væg

Skriveværkstedet vil dreje sig om forfatterens relation til sin læser.

Vi skal undersøge, hvordan man som skribent skal forholde sig til sin læser ud fra teorien om receptionsæstetik. Vi vil dykke teaterhistorisk ned i stoffet gennem Aristoteles’ syn på publikummet/læseren og Bertolt Brecht episke teaters syn på publikum/læseren, to spændende og kontrasterende teoretiske skoler.

Dette værksted vil arbejde ud fra teaterstykkerne Ødipus og Det tredje riges frygt og elendighed.

Varighed: 1,5-2 timer

Niveau: Alt fra gymnasier til plejehjem

Underviser: Silas Stochholm

Pris: 3000kr (eller efter aftale)

Book os på mail Info@ungedigtere.dk