”At gå imod strømmen” er et værksted der handler om at gå imod litterære strømninger
Poesien står aldrig stille – Litteraturhistorien er fuld af ideologier, poetikker og skel. Nye digteriske veje kan opstå fra den ene dag til den anden, og ryste hele ideen om skrivekunst. I dette værksted vil vi undersøge forskellige strømninger, og udfordre ideen om at der findes en ”rigtig” måde at skrive på.
Først spoler vi tiden tilbage til 1800-tallet, hvor periodens sorte får Steen Steensen Blichers noveller stak ud fra Biedermeierens romantiske toner. Vi vil undersøge hvilke træk Blicher bruger, hvordan han adskiller sig fra sin samtid og hvilke tanker der stod bag hans poetiske valg. Til sidst vil vi lave en skriveøvelse, hvor vi tager fat i vores samtid. Hvilke strømninger har vi i dag, og hvordan kan vi udfordre dem når de gror sig fast.
Efter pausen spoler vi tiden frem til 1980erne med udgangspunkt i Poul Borums generations-teori, som han fremviste i programmet ”Bazar”. I denne episode stillede man 70ernes poeter op imod 80ernes poeter, snakkede om generationernes forskelle og skændtes om den ”rigtige poesi”. Vi vil dykke ned i 70ernes bekendelseslitteratur og 80ernes ”No-future” poesi, tage fat i forskellene og udfordre tankerne. Hertil vil vi lave endnu en øvelse, der opsummerer de mange holdninger til det ”gode” digt – Tidsskriftet Hvedekorn har lavet 16 gode råd til god poesi… lad os udfordre det lidt 😉
Vi vil i værkstedet arbejde med ”Hosekræmmeren” af Steen Steensen Blicher, ”Tryghedsnarkomaner” af Vita Andersen og ”Væbnet med Vinger” af Michael Strunge.
Vi åbner salen og scenen op for alle med noget på hjerte og afholder et storartet sceneshow med den karismatiske værtinde Josefine Kirstine!
Så drømmer du om at dele din poesi eller andet kreativt arbejde med andre, så har du muligheden for at komme og læse op i et dejligt fællesskab, hvor alle har plads til at shine.
Alle acts er velkomne, både digte, uddrag fra længere tekster, sange, rap, stand-up eller hvad du ellers går og arbejder på
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at komme for at opleve showet, uden selv at performe – publikum tilføjer ligeså meget til atmosfæren som performerne!
Eventet har simpel opsætning, en mikrofon i øjenhøjde. Vi er nemlig imod en løftet scene, showet er ikke løftet over publikum, vi er alle med til at skabe det åbne rum, der giver alle lov til at shine.
UDD består af en masse dygtige performere, så hvis man ønsker at eventet holdes med “hovednavne”, kan vi love et højt underholdningsniveau med poeter som Kristine Baagland, William Sommer, Silas Stochholm, Emil Riisager og Lara Søndergaard m.m
Værkstedet Sprogets Fantasi er en introduktion til poesien kringlede sprog. Vi inviterer til en sproglig leg gennem skabelse af fremmedgørelse og neologismer. Den russiske litterærteoretiker Viktor Schlovsky sagde det tydeligt, hvis vi ikke udfordrer det vante, så uddør sproget, derfor er sproglig fremmedgørelse digterens hovedopgave. Igennem to interaktive skriveøvelser vil vi invitere ordene ind i fantasien, vende og dreje bogstaver og meninger, skabe helt nye ord og på den måde også få en større indsigt i hvordan digte bliver skabt. Skabe en større forståelse for poesiens forvirrende verden. I værkstedet vil vi arbejde med tekster af Per Højholt, Dan Turell, Dansevisen og Bjørn Rasmussen.
Værkstedet Grimhedens Æstetik udfordrer tankegangen om, at man kun kan skrive digte når man er sort i sindet. Vi vil gå i dybden med poesiens omfavnelse af livets hårdhed, hvordan det grimme kan blive smukkere end det smukke, hvordan et positivt digt kan have samme vægt, som et sørgmodigt. Vi vil med 2 skriveøvelser undersøge, hvordan stærke følelser kan være en hjælpende hånd igennem alle faser af livet. Værkstedet tager fat i tunge emner som selvbillede, dårlige minder og på sin vis kærlighed, alt sammen med det formål at få sproget vendt til en taknemmelig for livet.
Vi vil i værkstedet tage fat i tekst fra Michael Kvium og Benny Andersen
Værkstedet Autofiktion er en kreativ bearbejdelse af minder. Autofiktion er en blanding af selvbiografi og roman, en metode hvor man kan skrive om sine minder ud fra sine stærke følelser, lade fantasien udfylde huller i hukommelsen og lade kreativiteten optegne erindringerne. Man kan sjældent huske sit liv én til én, og det der står klarest tilbage, er de følelser man stod i, og dem fordrer autofiktionen skribenten til at tage fat i, for hukommelsen skal ikke være en stopklods, den skal invitere hjernen til at skabe. Vi vil både arbejde med hvordan man skriver om sine egne minder, og om sine nærmeste venner. Der vil være 3 skriveøvelser undervejs
Vi dykker ned i fortælleteknikkerne brugt i bogen ”Venskab på Livstid” af PC. Asmussen med tekstnedslag og citater fra forfatterinterview, samt et dyk ned i Rorschach-tegningers virkning på vores forståelse.
Håb og Protest er et værksted der undersøger hvad poetens opgave er.
Verdenen kan være hård, og mennesket kan have svært ved at se et lys i krig og samfundets ulighed. Igennem et litteraturhistorisk dyk tager vi fat i George Brandes’ opsang til litteraturen ved sine forelæsninger, der startede det moderne gennembrud. “En levende litteratur kendes på, at den sætter Problemer under Debat.” sagde Brandes, som protest mod romantikkens drømmende idyl. Vi vil sætte fokus på datidens og samtidens problemer og skrive om vores egen kernesag igennem 2 skriveøvelser, der først er protestens stemme og så håbets stemme. Vi tager tematikken ind i vores samtid, undersøger hvad nutidens store poeter tænker om Brandes’ tanker, og filosofere over hvad vi som poeter kan gøre for at finde lyset i mørket.
Dette værksted vil tage fat i tekster fra George Brandes, Holger Drachmann, Hermann Bang, Theis Ørntoft og Caspar Eric.
UDD præsenterer: Pop-up Poesi, et værksted der sætter gang i skriveglæden Et Skriveværksted FOR ALLE der kan afholdes hvor end det skal være! Både ved skoler, firmaer, gadehjørner, cafeer, ryste-sammen workshops og på hovedkontorer – alle steder hvor poesien har brug for et pust, kommer vi og sætter op med borde og stole!
Konceptet har et simpelt set-up, vi starter med et inspirations pitch relevant for dagen, skriver derefter i 10minutter. Efter de 10 minutter ringer en klokke og hver deltager læser højt. Her skal de ikke præsentere teksten, de skal lade teksten tale for sig selv, og opleve hvordan ordene inspirerer og skaber refleksion i andre mennesker.
Formen sparker til deltagernes skaberevne, og de filosoferinger værkstedet skaber er genial til at få startet skriveglæden op, hvis en skriveblokade har sat skriveriet i stå. Selv hvis man er nybegynder vil man mærke spændingen i, hvor mange forskellige værker der kan komme ud af samme inspirations emner. Konceptet er en indblik ind i andres fantasi og tankespor.
Vi hos Unge Danske Digtere vil gøre poesien til allemands-eje, så nup en stol og skriv med! Vi er klar til at skrive med alle og enhver, vores yndlings ansigter er nye ansigter 🙂
Pop-up Poesi er en invitation til at åbne op for hjerne og hjerte, og mærke skriveriet i spændende og trygge rammer.
Var det mine brune øjne, du blev draget af, det bølgede mørke hår trygt ligger du, indpakket i din lyse skal, mens jeg smelter til katastrofe siden du gik, er dagene flydt sammen, et kvælende kredsløb og klaustrofobiske minder jeg undrer mig over, hvilken verden lever du, hvilke farver og nuancer ser du Jeg splintrer nu, ved mine bedsteforældres grav, langt borte der, kan jeg mærke sandet løbe mellem mine fingre, vandet køle mit indre, støvet blinde mine øjne, der, jagter jeg min skygge, jeg ser i blinde uden at møde et øje jorden, hvorfra mine forældre bortrejste, for at visne blandt agurk plantager og fem minutters pauser, svedige i indelukkede drivhuse og et tørt stykke brød under delt kørsel, søvnløs rengøring to gange om dagen på min folkeskole jeg sidder over, jeg er ikke længere ked af det men undertrykker en vrede, det er en livsnødvendighed at blive til, et eller andet, en konstant balance på afgrundens rand, udviskede ansigter søger længselsfuldt efter bekendt duft, vådt asfalt og nybagt brød, jeg higer efter et minuts luft, for at løsgive mig præstationsangst og følelsen af ikke at være nok, det er min autencitet og rod, præget af ensomme rejser, du, mine bedsteforældre, mor og far ikke kan forstå
Sadiye Müge Erdölek
Lidt om Sadiye:
Hun har rigtig rigtig mange planter! For nyligt gennemførte hun sit 8. halvmarathon i Berlin, og til dagligt arbejder hun som jurist, særligt med fokus på asyl- og flygtningeret og menneskerettigheder. Derudover arbejder hun frivilligt, og sidder som frivillig juridisk rådgiver.
Hvornår begyndte du at skrive?
Det var ret tidligt. Jeg havde som barn svært ved, at udtrykke mine følelser. Jeg var ret genert, og måske jeg manglede et sprog for det. Jeg havde svært ved at afspejle mig, i de omgivelser jeg færdes i. .Jeg har tyrkisk baggrund, og er født og opvokset i Danmark. Som teenager havde jeg ret svært ved, at finde min plads i verden, Jeg følte mig fanget mellem to verdener og jeg var forvirret over hvor jeg hørte til. Så jeg begyndte at skrive om splittelsen og selvfølgelig også om mine ualmindelige tusinde af forelskelser, og hvor tarvelige mine forældre var, fordi jeg ikke fik lov til at spise en liter is til aftensmad.
Som 10-årig begyndte jeg, at skrive dagbog, både på tyrkisk og dansk, og jeg havde lidt svært ved begge sprog, og stadig i dag er hverken det tyrkiske eller det danske perfekt, men jeg kan da udtrykke mig.
Dagbogsskrivningen udviklede sig til kortere, og mere fattede skrifter, om mine oplevelser, og hvordan jeg opfatter mennesker, og ser mennesker, og verden omkring mig, og primært om hvordan mennesker behandler hinanden.
Det er måske også derfor, jeg uddannede mig jurist.
Jeg er primært inspireret af kultursammenspil og verdenskonflikter, og nogle gange lyder det ret pessimistisk. Tanken om at vi færdes i en verden der er på vej mod sin egen undergang. Det er lidt af en kamp.
Det er nok også fordi, jeg i virkeligheden lidt har en trang til, at skulle redde verden – og mennesker, hvilket starter en konflikt, i og med at jeg også opfatter verden ret ligegyldigt, fordi jeg synes, mennesker behandler hinanden dårligt. Det gør mig ked af det, samtidig med at jeg er super glad for at leve, og udvikle mig, – blandt andet inden for at skrive og lære nyt.
Skriver du så om det pessimistiske “jorden går under og mennesker er forfærdelige” eller skriver du om det håbefulde “jeg elsker at leve og jeg vil redde verden”?
Det er nok det mere pessimistiske; død og ødelæggelse. Men egentlig er jeg et ret positivt menneske.
Jeg tror mange skriver, og bliver særligt inspirerede i perioder hvor de er i kriser. Det er ikke fordi, at mit liv er en lang krise, men udviklingen ude i verden er sgu da deprimerende.
Det fylder ret meget, og derfor præger det også mine tekser.
Det lyder ret pessimistisk, når jeg siger det sådan.
Jeg skriver også meget om sammenstødet der er, mellem kultur og mennesker, og det kommer jo nok af, at jeg selv oplever det. Jeg tror, at der er mange, der godt kan genkende det, i dagens Danmark.
Jeg tror der er mange mennesker der har svært ved at finde sin plads i verden.
Deler du så dine tekster og digte med nogen?
Jeg deler dem primært på instagram. Og jeg skriver ret råt. Det er ikke særlig finpudset, det jeg skriver. Jeg poster dem med billeder af mig selv, som jeg ofte har brugt et kvarter på at tage – hehe.
Da jeg begyndte at bruge min Instagram profil på den her måde, var det ikke gennemtænkt. Billederne og teksterne er ret modsætningsfulde. Selvom det aldrig har været min hensigt at skabe kontrast. Jeg bliver glad hvis/når folk læser mine tekster, særligt hvis det kan genkalde noget i nogen eller ét, og vi kan tale om det og om at skrive.
Det har taget mig mange år, at begynde at dele mine tekster. Det er først nu her, indenfor de sidste par år, jeg har gjort det.
Det har været meget privat – og sårbart.
Men “take it or leave it”, det er sådan jeg har det, det er sådan jeg føler, og nu er det outthere.
Har du nogle gode råd til nogen der måske har nogle af de samme følelser om deres tekster som du har?
Jeg ved ikke, om jeg har et godt råd, fordi, jeg tror folk skal agere efter, hvad de selv føler. Ofte kan man dele noget, hvorefter man kan fortryde det. Det handler måske nok mere om reaktionen fra andre end ens egne følelser og standpunkt. Derfor kan man være tilbøjelig til at slette det. Det har jeg da selv prøvet. Men der er ingen skam i, hvordan du har det, hvad du skriver, eller hvordan du ser verden, eller hvad du skriver om.
Man skal være tro mod sig selv. Springe ud i det, når det føles rigtigt. Jeg synes ikke man skal være tilbageholdene med hvordan man formulerer sig, det har også sin charme.Alt behøver ikke, at være perfekt.
Jeg har først haft min debut i 30’erne, så det tager den tid, det nu tager. Men jeg nyder at skrive. Det får mig til at slappe af, til at grine og græde.Det er lidt ligesom at ryge en cigaret og drikke en øl efter et Marathonløb.
Følg mavefornemmelsen. Du skal ikke føle dig begrænset af dit sprog, eller din evne til at skrive.
