Kortfattede livsanskuelser (2020)
Jeg er en omstrejfende meteor
spekulerende
danderer jeg i et tilløb
ud af fyldte pantposer
der ligger i skjul bag mit skab
og ugyldigheden i min dømmekraft
jeg er handlingslammet
medløber til egen råddenskab
jeg skaber mig
for at gøre andet
end at slå plat og krone
mellem min tandløse hverdag
og de mange selvmordspiller
der ligger i badeværelsesskabet
fanget i rummets ormehuller
brak ligger min fortid
som en cirkulerende planet
der strejfer direkte mod
alt det der er gjort
og jeg ønsker ikke var sket
jeg har svært ved at acceptere
at jeg stadig efter
flere måneders distancering
tænker på dig
Hver nat der skal lukkes i
hver morgen der træder ind
bag min gråmalede dørkarm
slider på min smertes sokler
føler mig brugt
føler mig utilstrækkelig
føler mig som en tallerken
der aldrig kan tømmes
eller fyldes op
svæver blandt støvmider
og brugte striksokker
mens du flyver uden frygten
for at falde
du faldt ned som en notifikation
på min facebook
som en påmindelse om
at du havde skiftet kleenex ud
med fint foldede servietter
og nye blomster
til alle dine vaser og krukker
kvalmende os af nyforelskelse
siver ud gennem dit nye post på instagram
på billedet sidder nyforelskelsen i jeres stue
ved et nyt bord
på en slidt stol
med sine to hænder
ragende i havregrød
skovler nyforelskelsen smørklatter
lader dem smelte sammen
tager sig god tid
som katten om den varme grød
drysser nyforelskelsen ekstra kanel på
der driver forlagt bitterhed
frem i min ellers så fornuftige
afstand til alt
hvad du hidtil har foretaget dig
mission not completed
Jeg kan næsten høre
hvordan han smasker
fordi han kan
og smovser tilfreds
fordi du er hans
Hvorfor er fortiden løbet i forvejen
for en ny fremtid
jeg er en kujonagtig bedrager
jeg snyder
opdigter løgne om en tid
hvor jeg dansede ubekymret omkring
i lykkens ambrosia
en tid jeg ved for længst
er uddød
Jeg opstiller
livslange spørgsmålstegn
hypoteser der kan forklarer
mig og min før vejskrise
hvilke ting vi kunne have gjort
for at forhindre katastrofen
blokere alle udveje
væk fra en treværelses
tilsvarende to personers
med for mange diskussioners
parforhold
Like
Copy
Report
tegnet op som udviskeligt kridt
på min hukommelses mørkegrønne tavle
ætsende
bryder virkeligheden gennem
en mur af stål-kvalte råb på hjælp
skrig efter at føle smertens alvor
jeg kan græde
jeg vil græde
og ikke kun på overfladen
men helt ind i tabet af uforløst
forlist kærlighed
Jeg visualiserer ikke længere
ud fra min fantasi
krøllede hjernefibre
fyldt med ord jeg skrev ned
om dig
står tilbage som et traume
Lidt om:
Camilla bor i Aarhus i et kollektiv sammen med 9 andre. Til hverdag arbejder hun i netkøb og i en restaurant som opvasker. Hun har en drøm om at være hospitalsklovn, hvor hun vil underholde med gøgleri og andet sjov.
Hvornår begyndte du at skrive og hvordan?
Jeg begyndte at skrive, da jeg 13-14 år gammel. Det var der, der begyndte at komme tanker og spekulationer og ting, der skulle skrives ned for, at jeg kunne være i det. Det er først blevet seriøst nu, hvor jeg er kommet ind i mine tyvere. Jeg tager mit arbejde med det mere alvorligt og jeg tager det, at det kommer ud til folk, der skal modtage og forstå det, alvorligt. Jeg udvikler mig også, føler jeg.
Hvordan deler du dine digte?
Jeg har mest lagt det op på sociale medier, men er begyndt at læse op igen, men det er der, hvor det bliver farligt, fordi jeg skal kigge folk i øjnene, mens jeg deler nogle ting om mig selv. Jeg deler som reelt med en bagtanke om, at der er nogen, der griber det og som forhåbentligt kan spejle sig i det og måske selv kan få lyst til at skrive ned, hvordan de har det.
Det er lige så meget en hjælp for mig, som jeg håber, at det kan blive en inspiration for andre.
Hvorfor skriver du og hvad skriver du om?
Som regel er det, hvis der opstår en følelse. Det har både været kærlighedsdigte og bare generelt ting, der banker på for længe inde i mit hovede til, at jeg kan lade det blive derinde. Hvis jeg skal tage et skridt mere, så skal jeg have det ud, for ellers kan jeg ikke fungere. Det er lidt ligesom et fix, altså en trang. Man har jo mange vaner og så er det her en, der følger med og gør, at hvis man ikke gør det så eksploderer man.
Hvad er dit råd til en, der gerne vil starte med at skrive?
Kig ud af vinduet. Tag ud og kig på mennesker. Gør små ting, hvor du selv bliver aktiveret, så du får nogle indtryk, som du så kan skrive ned og udvikle. Hvis man har nogle følelser, man ikke kan få ud, så kan man måske prøve at skrive, hvordan det føles ikke kan kunne få dem ud.
Hvad er dine inspirationskilder?
Det startede med min morfar, som altid har fortalt mig historier. Det var ikke altid jeg hørt efter, da jeg var lille. Jeg synes måske det var lidt langhåret, men han lærte mig, at det var vigtigt at fortælle en historie, hvis man havde noget på hjerte og, at man ikke skulle være bange for, hvordan verden ville tage imod det, fordi man står ved hvad man siger.
Så har jeg hørt en del Astrid Lindgren og Sebastian, da jeg var lille. Jeg tror meget af det er sprunget ud af barndomsminder og børnefortællinger. Det er også noget jeg vægter højt, altså at kunne formulerer historier til børn, som de kan forstå på deres niveau.
Hvad er det fedeste du har oplevet i forbindelse med noget du har skrevet?
Jeg har engang læst et digt op, der handlede om min søster. Min søster har været syg, er det egentlig stadig, og har forsøgt at tage sit eget liv tre gange i afmagt og vrede. Hun har det bedre i dag. Jeg oplevede en intim lille café, hvor alle blev stille og bare lyttede. De tog det virkelig ind. Det var som om jeg blev krammet af dem, der var omkring mig. De kunne se og forstå, hvor forfærdeligt det var.
Har du nogle afsluttende bemærkninger?
For mig er det vigtigste, at jeg ikke lægger låg på mine historier, for så føler jeg, at jeg lægger låg på mig selv og ordene.
Og det der med, at det er vigtig, at bare prøve at trække noget op af hatten og hvis det så ikke fungerer, så trækker man noget nyt op. Samtidig med, at det er vigtigt at holde fast i det sprog, man nu engang har, lige meget hvad der er på mode. Alle skal ikke skrive nymoderne og hipsteragtigt.
Find din egen måde at skrive ordene på – og nogle gange, så lad dem skrive sig selv.