Værkstedet Volapyk tager fat i sprogets visioner og muligheder.
I dag betyder volapyk noget uforståeligt, men ordet stammer fra et af verdens første forsøg på universalsprog. Denne spændende historie dykker vi ned i, prøver at lære af visionerne og studerer ideernes fald. Vi studerer sprogets opsætning og ser om vi kan lære at forstå volapykken. Vi vil også dykke ned Nonsenslitteraturen, en genre der ofte forbigås som det rene vrøvl, men nonsens er ikke ulogisk, det er bare logisk på sine egne præmisser. Vi tager fat i ordlegen, løsriver os fra vores forforståelse og placerer ordene i vores ordleg-værktøjskasse med et dyk ned i Rune T. Kiddes Ækle Æventyr, hans fortællekunst og vigtigheden ved, at historier bliver levende når vi går kreativt amok.
Vi vil beskæftige os med Johann M. Schleyers Volapük grammatikbøger, volapykkens fader vor, Anne Skyggebjergs ”Nonsens i aktuel dansk børnelitteratur og Rune T. Kiddes ”Ækle Æventyr”
Varighed: 1,5-2 timer (eller efter aftale)
Niveau: Alt fra udskoling til plejehjem
Underviser: Silas Stochholm
Pris: 3000kr (eller efter aftale)
Book os på mail Info@ungedigtere.dk