Frederikke Sophie

3-0

Jeg er alene, 

Jeg er ikke forladt

Jeg er overladt til mig selv

Man kan ikke blive forladt af nogen der aldrig har været til stede

Fysisk psykisk 

Til stede

Tankerum hjerterum; pusterum

Jeg vil gerne være alene 

Jeg vil gerne forlades

Hvor banalt det end lyder

Jeg vil gerne mærke noget

For så at blive til noget

For så at eksistere i et samfund hvor man bidrager med noget

Ikke fordi det forventes af en, men fordi det får en til at vokse indeni

Jeg er stor og tyk 

Fordi jeg bidrager med noget

Fordi jeg blev forladt 

Efterladt

Overladt til mig selv

– Frederikke Sofie

Lidt om Frederikke Sophie:

De er nonbinær.

De er sygemeldt for tiden, fra intet. 

De har søgt ind for at droppe ud af skoler og uddannelser. Lige nu holder de sig selv beskæftiget ved at gå i en skrivegruppe i foreningen for kunst og mental sundhed på Amager. 

Ellers går de på et atelier i Roskilde, hvor de maler og illustrerer tanker og tekster, de har tænkt eller skrevet. 

Når de ikke skriver og maler, producerer de musik omkring deres digte og kortprosa tekster.

Hvornår begyndte du at skrive og hvorfor?

Jeg har altid skrevet; dagbog, sangtekster og små digte, da jeg var yngre, men lyrikken tog først rigtigt til, da jeg blev syg med psykose, angst og depression. Det blev klart en mestringsstrategi for mig at være klar over at have muligheden for at skrive og berette lige meget, hvilken tilstand jeg var i. 

Hvorfor skriver du og hvad skriver du om?

Jeg skriver, fordi jeg har brug for det.

Jeg skriver som terapi, jeg skriver for at bearbejde, processere og for at finde mig selv og min stemme i det.

Jeg skriver om selvet og erkendelsen derved, i alle relationer; både til mig selv, til mennesker og situationer. 

Jeg har skrevet meget under mine otte indlæggelser på sankt hans for at finde hoved og hale i min tilværelse og i mine tilstande. 

Hvordan deler du dine digte, og hvad føler du, at du får ud af det?

Jeg deler mine digte og tekster i diverse skrivegrupper, hvor vi analyserer hinandens tekster, og giver kritik på dem. 

Det giver et ret fedt indblik i hvordan en tekst fungerer, hvad den gør og hvordan den påvirker. Det holder jeg meget af. 

Ellers deler jeg mine tekster med interesserede og nogle af dem der selv er skrivende, venner. 

Jeg har aldrig været til digtoplæsning, men jeg kunne klart forestille mig, at det ville være noget jeg også ville holde af at gøre mig i. 

Er der noget du savner i digtermiljøet, der hvor du bor?

Jeg har ikke selv oplevet eller opdaget et digtermiljø i Roskilde, hvor jeg bor. 

Jeg søger ind mod København for skrivegrupper.

Det ville klart være essentielt og ideelt, hvis der fandtes noget i nærområdet, så en fed skrivekultur kunne opstå og bestå.