William Sommer
Når William træder ind af døren med sin attitude og sine klovnesko, tager han hele rummet med storm. Han er born and raised aarhusianer, og han er ikke bange for at sige det, som de fleste andre tier stille om. Hans tekster er en kritik at både samfundet, borgerne og ikke mindst ham selv. Han fortæller om et hårdt liv i overhalingsbanen, men han gør det med så meget humor, at man ofte ligger flad af grin. Han har styr på rim og rytme, og hans flow minder ofte mere om en rappers end en digters. Men lad dig ikke narre; hans tekster er fyldt med knivskarpe referencer og stor poesi, der sjældent er set mage.
