HVEM ER
UNGE DANSKE DIGTERE?

Unge Danske Digtere er et anti-elitært projekt med en vision om at samle den skrivende ungdom.
Vi begyndte som en Instagram-profil i 2022, skabt ud fra ønsket om at give unge danske forfatterstemmer et fælles rum. Gennem portrætter af unge digtere gør vi det muligt at se hinanden, inspirere hinanden og udvikle os.
Her på siden, og på vores sociale medier, kan du møde poeterne, læse om deres rejser, drivkraft og udvikling. Samtidig arbejder vi mod at skabe åbne scener og skrivefællesskaber både lokalt og på tværs af landet.
