FOREDRAG
Vores foredrag bygger på personlige fortællinger og erfaringer,
hvor artisterne deler perspektiver gennem oplæg, refleksion og levende formidling.
Kontakt mailen Info@ungedigtere.dk hvis du vil booke et af dem.
Lara Søndergaard – Stemmens kraft
Temaer: At finde sin stemme igen – om skyld, skam og poesiens helende kraft
21-årige Lara Søndergaard er ungdomsforfatter og aktuel med digtsamlingen “Krop Før Menneske”. Hun bruger sin stemme til at tale åbent om de emner, mange tier om – især skyld og skam, som hun kender på egen krop efter at have oplevet et seksuelt overgreb.
I sit foredrag sætter Lara ord på, hvordan det føles at miste sin stemme og hvordan man kan finde den igen gennem det skrevne sprog. Hun ønsker at ændre den måde, vi som samfund taler om og ser på overgrebsofre, og at starte de samtaler, hun selv savnede, da hun havde allermest brug for dem.
Krop Før Menneske handler også om det at vokse op som kvinde i et moderne samfund fyldt med forventninger, kropsidealer og usynlige krav. Gennem et ærligt, sårbart og håbefuldt blik deler Lara sin rejse fra tavshed til talestyrke og inspirerer andre til at bruge deres stemme, selv når den ryster.
Foredraget er en rå og nærværende fortælling om at møde modgang tidligt i livet, men alligevel stå stærkt – og om at gøre sårbarhed til sin største styrke.

Pris: 3000 + transport
Lara Søndergaard – Stemmens kraft
Martine Brumsbjerg – Det gør ondt at indrømme
Temaer: At opfinde sit eget liv – om resiliens, modstandskraft og kunst som overlevelse
Martine er 25 år, pædagogstuderende og kunstner. I sit foredrag fortæller hun om, hvordan man kan opfinde sit eget liv, når udgangspunktet har været alt andet end let. Med udgangspunkt i sin egen historie om en barndom præget af tvangsfjernelse, psykisk vold og et hjem styret af psykopati, taler Martine åbent og ærligt om, hvordan fortiden kan kaste lange skygger ind i voksenlivet men også om, hvordan man kan bryde mønstre og skabe en ny fortælling.
Hun har tidligere holdt foredrag om, hvordan det er at vokse op med en forælder med psykopatiske træk, og hvordan man kan genfinde tillid, håb og styrke efterfølgende. I dag bruger Martine både sin livserfaring og sin kunst til at bearbejde det svære og til at inspirere andre til at finde deres egen vej gennem mørket.

Pris: 2000 + transport
Lara Søndergaard – Stemmens kraft
Vores foredrag bygger på personlige fortællinger og erfaringer,
hvor artisterne deler perspektiver gennem oplæg, refleksion og levende formidling.
