Hiwa

Som dobbelt Aalborg-mester og med en god håndfuld placeringer i både lokale og nationale poetryslam-mesterskaber er der vist ingen tvivl om, at Hiwa er en dygtig slammer, men han er så absolut en lige så dygtig poet. Han balancerer hårfint mellem humor og alvor, så man ofte ender med både at grine og græde, og hans dramatiske performancestil holder publikum fanget fra start til slut. Han er ikke bange for at råbe højt – både i sin optræden og med sin behandling af svære og personlige emner, der ofte efterlader dig med ondt i både hjertet og lattermusklerne.