Jose Kirstine
JoseKirstine lægger ikke fingre imellem når hun fortæller hjerteskærende ærligt om et liv, der allerede har budt på mere end de flestes. Det er barskt og ufiltreret, men ikke uden humor, så det absurde pludselig bliver skræmmende relaterbart. Både hendes poesi og hendes prosa er sårbar og morsom, og man bliver chokeret over hendes styrke og tilstedeværelse, når hun bearbejder emner som forældreforhold, psykisk sygdom og alkoholisme.
