Sadiye Müge Erdölek

Var det mine brune øjne, du blev draget af, det bølgede mørke hårtrygt ligger du, indpakket i din lyse skal, mens jeg smelter til katastrofesiden du gik, er dagene flydt sammen, et kvælende kredsløb og klaustrofobiske minderjeg undrer mig over, hvilken verden lever du, hvilke farver og nuancer ser duJeg splintrer nu, ved mine bedsteforældres…