Værksted: Nada

Værkstedet Nada, kombinerer skriveøvelser med terapi.

Denne workshop vil ikke indeholde den normale fulde Nada seance men være en intro til metoden. I Nada arbejder man med afbalancering af nervesystemet, hvori nada er et redskab man kan anvende til at komme i kontakt med og arbejde med sig selv.
I Nada anvendes der 5 nåle, i hvert øre, hvortil man normalt skal sidde ca 45 min. i ro for fuld effekt. I denne workshop laves der en miniudgave på ca. 20 min.
Alle kan få nada! Det kan gives uanset om man tager medicin, er syg eller lign. Skulle man dog være nåleskræk så meld det gerne ud, så er der forskellige måder man kan arbejde med det på, bl.a. færre nåle eller nada kugler.

Vi vil inddele deltagerne i 2 grupper, den ene gruppe starter med Nada og den anden gruppe starter med en skriveøvelse. Når de 20 minutter er gået, bliver nålene taget ud og de to hold bytter rundt. Dermed får alle deltagerne både skrevet poesi og prøver terapimetoden. For at fortsætte den rare, rolige stemning, vil der ikke være nogen til værkstedet der får den samme øvelse. Det har den effekt, at når vi læser højt for hinanden, er der ikke være nogen der sammenligner sine tekster med de andre – vi er der for hinanden og nyder hinandens tekster.

Lidt fakta om Nada:
Det er en vestlig opfindelse, inspireret af kinesisk medicin.
Kan anvendes i afrusning, mod stress, angst, smerter mm.
Tilbydes fast på hospice, psykiatriske afdelinger og til tider på herberg samt skoleinstitutioner op mod eksamener.

Varighed: 1,5 – 3 timer (eller efter aftale)

Niveau: Alt fra udskoling til plejehjem

Underviser: Skrivelærer Silas Stochholm og Nada-terapeut Thea Hagensen

Pris: 5000 kr

Book os på mail: info@ungedigtere.dk